Er mit barn højt begavet?

v/ Psykolog og forfatter Ole Kyed

Denne fokusgruppe er til dig, som er ny eller nyere inden for området ”børn med særlige forudsætninger” – uanset om dit barn har fået målt en intelligenskvotient et godt stykker over gennemsnittet, eller  der ”bare” nogle ting i barnets adfærd – såvel positive som negative, som har fået dig til at overveje, om det kan være en høj intelligens, som er ”problemet”.  Ole vil give en introduktion til sit arbejde og indgang til børnene, og derefter vil der være lagt op til, der resten af tiden tages udgangspunkt i deltagernes børn og spørgsmål.

Om Ole Kyed:

Ole Kyed var den første og i mange år den eneste professionelle i Danmark med særlige interesse i højt begavede børn. Ole er højt respekteret internationalt for sin viden og engagement i børnegruppen (og for børns rettigheder i det hele tager) og har i mange år fået viden og inspiration gennem årlige deltagelser på konferencer om emnet.  Han har gennem de sidste årtier hjulpet mange, mange familier med afklaring og hjælp.

Udfordringer og støtte til dit barn i dagtilbud

I fokusgruppen ’Udfordringer og støtte til dit barn i dagtilbud’ tages der udgangspunkt i Linda Silvermans 12 indikationer på høj begavelse hos de yngre/yngste børn og hvordan indikationerne kan komme til udtryk. Under gennemgangen kommer Pia ind på en del af de udfordringer, dilemmaer og løsninger et dagtilbud med fokus på høj begavelse kan møde og finde.

Afhængig af fokus og behov hos deltagerne, vil der blive arbejdet med enten kommunikation med dagtilbuddet eller mere konkrete problemstillinger som f.eks. asynkron udvikling, forskellig oplevelse af barnets kompetenceniveau hos forældre og personale eller manglende socialisering.

Pia Ryding

  • har fokus på højt begavede børn i dagtilbud, inklusion og coaching/mentoring/sparring med forældre og professionelle.

Pia Ryding har en master i uddannelsesvejledning - og planlægning med fokus på højt begavede børn og har arbejdet med området i  mere end 10 år. Endvidere har Pia bl.a. været rådgivende konsulent og bestyrelsesmedlem i Gifted Children, har defineret rammer og strukturer for forløb for højt begavede børn og skrevet praksisrettede artikler.